Squashgetti med pesto, varmrøget laks og tranebær

Æble kompot

Æble kompotÆble kompot

Som nævnt før er jeg helt vild med kompotter. De kan bruges til morgenmad, desserter eller som mellemmåltid på knækbrød eller en klat skyr. Jeg var så heldig at få den sidste høst med hjem fra mine forældres æbletræ. Det var en stor portion æbler og derfor kunne jeg ikke nå at spise dem allesammen inden de blev dårlige. Derfor lavede jeg en portion æble kompot! Det er også det fantastiske ved kompotter, man kan bruge de kedelige frugt der er ved at blive dårlige og lave det om til en lækker kompot, som kan holde lidt længere.

Kompotten er utrolig nem at lave, jeg skar æblerne ud i store bidder med skræld og smed dem i en gryde med vand, og så stod det og simrede en 20 min tid, mens jeg foretog mig noget andet. Disse æbler er ret søde og smagfulde, derfor valgte jeg blot at tilsætte vaniljepulver og ikke andet, da jeg synes at æblerne havde nok smag i sig selv. Næste gang skal jeg prøve med nogle andre krydderier. Jeg har sødet min æblekompot, men mange æbler er faktisk søde nok og derfor er det ikke nødvendigt at søde kompotten. Igen er jeg lidt af en sukkergris og kan godt lide det lidt sødt.

Æble kompot:

  • 7-8 æbler
  • 1 dl vand (evt tilsæt mere løbende)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Sødemiddel (som det passer)

Fremgangsmåde:

  1. Skær æblerne i små stykker med skræld og smid det i en gryde med vand
  2. Lad det koge op under låg og derefter skru ned for varmen til lav varme – hold øje med den og rør lidt i den engang imellem
  3. Lad det koge ca 20 min tid – og derefter vurder om konsistensen er tilfredsstillende, ellers hvis du vil have den finere så lad det koge lidt længere
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squashgetti med pesto, varmrøget laks og tranebær