Sund cremet risotto

Den dejligste low carb gulerodskage

IMG_3388IMG_3390IMG_3391IMG_3384Jeg ligger ikke skjul på at gulerodskage er min absolut yndlingskage. Jeg er specielt helt vild med den cremede topping som ofte er at finde på en gulerodskage. Derfor har jeg også før afprøvet opskrifter på gulerodskage, bla. denne gulerodskage som er sukkerfri og med grovmel i stedet for almindeligt hvedemel. Denne gulerodskage er uden kulhydrater og sukker, i stedet har jeg brugt mandelmel. Kagen er samtidig lav på kalorier, da den er uden kulhydrater, sukker og lav på fedt, men i stedet fyldt med gulerod og hytteost, som i stedet gør den dejlig svampet. Man kan ikke smage hytteosten, men den er virkelig god i kager, da den giver kagen en svampet konsistens. Jeg er virkelig begejstret for resultatet, den smager fantastisk og så specielt fordi den er lav på kalorier! Denne kage skal selvfølgelig heller ikke snydes for en lækker cremet topping, og denne er lavet på skyr og friskost. Friskost er et alternativ til flødeost, men meget lav på kalorier da den kun indeholder 4% fedt. Dermed får man stadig ostesmagen men minus de mange kalorier – bonus! Den kan købes i de fleste supermarkeder bla. Netto.

 Low carb gulerodskage:

  • 3 æg
  • 1 moset banan
  • 1 spsk sødemiddel eller sødende svarende til 120-150 g sukker. Du kan bruge forskellige sødemidler både i pulverform, flydende eller honning eller en håndfuld dadler. Du kan altid smage på dejen om den er sød nok – det gør jeg altid, da jeg synes sødemiddel kan svært at vurdere hvor meget det søder. Jeg brugte her flydende sødemiddel fra ISIS, som kan købes i supermarkeder eller direkte online her)
  • 2 spsk FiberHUSK eller det dobbelte af den almindelige HUSK (kan undlades og erstattes af mandelmel/blendede mandler)
  • 150 g mandemel eller 150 g mandler blended til mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk kokosolie
  • 130 g hytteost 1,5% fedt (jeg blender altid hytteosten, dermed får man ikke klumper i dejen)
  • 1 dl mælk
  • ca 400 g revet gulerod

Frosting:

  • 100 g frisk ost
  • 200-250g skyr
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Sødemiddel, sukker eller honning (smag til ift. hvordan du ønsker balancen mellem ostesmagen og det søde)

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æggene til de er luftige. Tilsæt de resterende ingredienser undtagen gulerod og pisk dejen til den er jævn i konsistensen. Husk at blende hytteosten hvis du ønsker en mere cremet konsistens
  2. Riv gulerødderne og vend dem forsigtigt i dejen
  3. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir eller smurt
  4. Bag kagen ved 175 grader i 30-40 min. Den skal være god fast i konsistensen. Kagen kan godt falde lidt sammen når man tager den ud af ovnen, men det er ikke fordi den har fået for lidt
  5. Bland frostingen og sæt den i køleskabet mens kagen køler af
  6. Pynt den afkølede kage med frosting

2 kommentarer

  • Nina

    Hej! Kom forbi din side, og måtte forsøge at lave din lækre gulerodskage! Og hold nu op, jeg har fundet min nye yndlingskage! Jeg ændrede en smule i opskriften, fx tilføjede jeg vanilleproteinpulver, og det hele spillede bare!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linekohsel

      Hej Nina
      Det er super dejligt at høre! Jeg bliver så glad, når jeg hører at nogle er glade for mine opskrifter 🙂 Spændende med vaniljeproteinpulver, hvor meget puttede du i, hvis jeg må høre? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund cremet risotto