Sunde cookies

Jordbærtærte uden sukker og mel

Glutenfri jordbærtærte
IMG_1266

Glutenfri jordbærtærteGlutenfri jordbærtærteHvad er mere lig med sommer end jordbærtærte?? 😀 Svar: INTET er mere lig med sommer end jordbærtærte. Jeg elsker kager og om sommeren er en af mine favoritkager altså en jordbærtærte! Derfor var det også en jordbærtærte, der skulle serveres, da jeg holdte fødselsdag for min familie. Jeg havde dog sådan en lyst til at afprøve en sundere version af den klassiske jordbærtærte (selvom den også har en særlig plads i mit hjerte). Desuden ville jeg også utrolig gerne have deres respons på en sundere version af en jordbærtærte. For mig, findes der nemlig intet bedre end når f.eks. min familie, som ikke spiser sundhedsforbedrede kager mm. kan lide mine sundhedsforbedrede opskrifter. Nu lyder det som om min familie spiser usundt, hvilket ikke er sandt, det skal i stedet forståes, som om de ikke begiver sig ud i alle mulige sunde alternative (og til tider sjove) opskrifter, som jeg gør. Hvor jeg spiser en grøn hotdog, spiser andre måske en lækker salat.
Til fødselsdagen lavede jeg, udover denne sunde jordbærtærte, også denne sunde sommerkage med skum og friske bær og disse svampede glutenfrie blåbær-muffins til. Begge perfekt til et fødselsdagskage bord!

Kagebund:

  • 200 g dadler (de bløde dadler ligesom dem man køber ved grønthandleren 😉 )
  • 75 g mandler
  • 75 g kokosolie (eller smør)
  • 50 g fedtreduceret mandelmel (alternativt kan almindeligt mandelmel også bruges)
  • 2 æg
  • 1/4 tsk havsalt
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 60 g mørk chokolade minimum 70 %
  • 1 bakke jordbær

Kage creme:

  • 3 spsk maizena eller majsmel
  • 3 æggeblommer
  • 4 dl kokosmælk light (kan erstattes med almindelig komælk, synes blot det tilføjer en dejlig smag til cremen)
  • 1 dl mandelmælk (kan erstattes med almindelig komælk, synes blot det tilføjer en dejlig smag til cremen)
  • Sødemiddel svarende til 70-100 g sukker (Jeg synes der er individuelt hvor sød man ønsker den, jeg smagte min til. Tror jeg endte på noget der svarer til 90 g sukker. Jeg brugte denne flydende sødemiddel Perfekt Sød fra ISIS, som kan købes i de fleste supermarkeder)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 blade husblas

Fremgangsmåde:

Mazarinbunden:

  1. Blend mandler til mel, tilsæt dadlerne og blend til det har en ensartet masse
  2. Tilsæt de resterende ingredienser og blend videre
  3. Fordel dejen i et godt smurt tærteform (godt smurt, da dejen nemt at sidde lidt fast. Brug evt. bagepapir hvis du bruger en almindelig rund form)
  4. Bag kagen i ca. 40 min ved 175 grader varmluft
  5. Sæt kagen til at køle af mens du smelter chokoladen over et vandbad
  6. Pels den afkølede kage med chokolade og sæt kagen på køl

Kage cremen

  1. Start med at oplæse din husblas i koldt vand. Lad det stå i det kolde vand til du skal bruge det
  2. Rør alle ingredienserne sammen i en lille gryde (undtagen husblas)
  3. Sæt gryden over kog og bring cremen i kog mens du hele tiden pisker i den
  4. Bliv ved med at koge og piske i cremen indtil den er tyk
  5. Tag cremen af varmen og tilsæt husblas, som du har vredet rigtig grundigt for vand. Pisk godt til husblas er opløst
  6. Stil cremen til afkøling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde cookies